Vores træningsprogram tager udgangspunkt i en forståelsesmodel, der kaldes De fem elementer. Elementerne beskriver forskellige måder, mennesker reagerer på, når de udsættes for pres, usikkerhed eller grænseoverskridende situationer. Det handler ikke om mystik, men om at forstå menneskelig adfærd og reaktionsmønstre.

I træningen arbejder vi med begrebet kamae. Kamae kan beskrives som kroppens naturlige måde at reagere på en situation – ofte før man selv når at tænke over det. Det er den kropsholdning, spænding og opmærksomhed, som afspejler, hvordan man ubevidst vurderer det, der sker omkring én.

Gennem kontrollerede og trygge træningsøvelser bliver deltagerne mere bevidste om deres egne reaktionsmønstre. Samtidig udvikles evnen til at genkende andres adfærd og intentioner. Et centralt mål med træningen er netop denne forståelse, da den danner grundlag for helhedsorienteret selvbeskyttelse – baseret på indsigt i menneskelige reaktioner, samspil og grænser.

Når du starter som elev, forventes det, at du deltager aktivt i træningen og møder med lyst til at lære. I den første tid bærer nye elever et hvidt bælte. Det viser, at man er ny og stadig er i gang med at lære træningen at kende.

Den første periode fungerer som en rolig og tryg introduktionsfase. Her lærer både elev og instruktør hinanden at kende, og man afklarer, om træningsformen, tempoet og fællesskabet passer for begge parter.

Når der er en fælles beslutning om at fortsætte, skifter eleven til grønt bælte. Det grønne bælte er ikke en præmie eller en rang, men et symbol på, at træningen nu er mere fast og struktureret, og at der er indgået en gensidig aftale om at fortsætte udviklingen.

Efter flere års stabil og engageret træning kan eleven opnå sort bælte. Dette markerer ikke afslutningen på træningen, men begyndelsen på et mere fordybende niveau, hvor fokus ligger på forståelse, ansvar og videre udvikling.

Træningsniveauer

Hvidt bælte – introduktion og indkøring

Grønt bælte – struktureret og kontinuerlig træning

Sort bælte – fordybelse og videre udvikling

Det forventes, at elever løbende anskaffer deres eget træningsudstyr. Dette sker gradvist og i takt med erfaring og behov.

Udstyret kan blandt andet omfatte:

Træningsknive og -sværd i sikre materialer

Lange og korte stave

Snore- og kastetræningsredskaber i bløde materialer

Træningsudgaver af pistoler (fx softair eller gas)

Alt udstyr bruges udelukkende i kontrollerede rammer og med fokus på sikkerhed og ansvarlig træning.

SEISHIN TEKI KYOKO (åndelig udvikling)
Ninjaen arbejdede med sin personlige udvikling. Sin personlige kapacitet, styrke, svaghed og sin effekt på tilværelsen. Øvelser i mental udholdenhed, deres syn på verden og det rette perspektiv når de bedømte ting, var alt sammen en del af ninjaens træning udover de fysiske færdigheder.

TAI-JUTSU (ubevæbnet kamp)
Daken-taijutsu - Slag, spark, blokader. Jutai-jutsu - Greb, strangulering, slippe fri fra greb. Taihenjutsu - lydløs bevægelse, rul, spring, brydning.

NINJA KEN (ninja sværd)
Ninjaens sværd blev betragtet som hans primære kampredskab. Der blev trænet i to færdigheder: "hurtigt træk" og "fægtning".

BO-JUTSU (stokke- og stavkamp)
Ninjaen var en meget dygtig stavkæmper. Færdigheder med Bo-staven (180cm) og hanboen (90cm), såvel som forskellige former for køller o.lign. blev trænet sammen med brugen af skjulte klinger, kæder eller pile i stokke.

SHURIKEN-JUTSU (kaste-klinger)
Disse klinger blev båret i skjulte lommer. Ninjaen brugte en Senban-shuriken, en stjerne med fire spidser lavet af tyndt stål, sammen med bo-shuriken eller knive og pile.

YARI-JUTSU (spydkamp)
Ninjaens agenter blev undervist i at bruge de japanske lanser og spyd i kamp. De brugte også en Kama-yari eller le-lanse, der bestod af et spyd med en krog i.

NAGINATA-JUTSU (hellebard-kamp)
En Hellebard er i virkeligheden en kort klinge der er monteret på et langt skaft og er beregnet til at skære eller flænge med på mellem-distance. Ninjaen var også trænet i brugen af Bisen-to, en kraftig version af Naginataen.

KUSARI-GAMA (kæde- og le-våben)
Dette våben var en 2-3 meter lang kæde med et lod i den ene ende og i den anden ende var den sat fast på skaftet af en segl. Kæden blev brugt til at vikle omkring fjendens våben og seglen blev brugt til at afslutte kampen.

KAYAKU-JUTSU (ild og eksplosiver)
Ninjaen var mester i effektivt at placere, time og installere eksplosiver for at ødelægge eller distrahere. Senere blev viden om skydevåben og brugen af dem inkluderet.

HENSO-JUTSU (forklædning og ændring af personlighed)
Det var afgørende for ninjaens spionagearbejde, at antage falske identiteter for at kunne bevæge sig i forskellige operationsområder. Ninjaen ændrede fuldstændig personlighed og blev ganske enkelt en anden person.

SHINOBI IRI (lydløshed og metoder til indtrængen)
Ninjaens metoder til at bevæge sig lydløst, bryde ind og skaffe sig adgang til lukkede områder blev legendarisk over hele Japan. Ninjaen lærte specielle gå- og løbemetoder for at kunne tilbagelægge store distancer, bevæge sig lydløst over gulve og at blive i skyggerne under bevægelse, for uset at kunne bryde ind og ud.

BA-JUTSU (ridefærdighed)
Ninjaen var meget dygtig på hest, både til ridning og til kamp fra hesteryg.

SUI-REN (træning i vand)
Ninjaen blev trænet i lydløs bevægelse i vand, svømning, metoder til at bruge specielle både eller flydere på vandet samt teknikker til kamp i og under vand.

BO-RYAKU (strategi)
Utraditionelle taktikker for bedrageri og kamp, politiske sammensværgelser og fordelagtig timing på de rette tidspunkter, var alt sammen del af Togakure ryu ninjaen´s strategi. Ved på en indirekte måde at anvende eller påvirke tilsyneladende uvedkommende kræfter, kunne ninjaen få sin fjende til at gøre som han ønskede, så ninjaen kunne få sin vilje uden at skabe uønsket opmærksomhed på sig selv.

CHO HO (spionage)
Metoder til spionage, blev af ninjaen udviklet til fuldkommenhed. Dette inkluderer måder til at lokalisere og rekruttere spioner og til at bruge spionageagenter på den mest effektive måde.

INTON-JUTSU (undvigelse og skjul)
Ninjaerne var erfarne mestre i at bruge naturen til at dække deres spor og hermed give dem mulighed for at blive "usynlige" på stedet. Taktikkerne i Goton-po´en, brugen af de fem elementer for undvigelse, var baseret på forståelse i den kreative brug af naturen, miljøet og aspekterne jord, vand, ild, metal og træ.

TE-MON (meteorologi)
At kunne forudsige og bruge vejret til sin fordel samt anvende sæsonbetonede fænomener, var en meget vigtig del ved enhver planlægning i kamp. Ninjaen var trænet i at observere signaler fra omgivelserne for, at kunne forudsige vejrforholdene.

CHI-MON (geografi)
At kende og anvende terrænet til sin fordel var af afgørende betydning for ninjaen.