Her finder du svar på nogle af de spørgsmål, vi oftest får om træningen, fællesskabet og de praktiske rammer.

Om Shadow Warrior Ninjutsu Society

Er I en del af Bujinkan?

Ja. Træningsgruppen er et fuldgyldigt medlem af Bujinkan og har været en del af Bujinkan-traditionen her i Danmark siden 1987. Vi træner efter de samme grundprincipper og er en del af et internationalt netværk af beslægtede træningsgrupper.

Hvor stor er organisationen?

Shadow Warrior Ninjutsu Society består af træningsgrupper i flere lande, primært i Europa. Samlet er der flere hundrede aktive udøvere. Lokalt er vi bevidst en lille træningsgruppe, hvor alle kender hinanden.

Er I en militær eller paramilitær organisation?

Nej. Shadow Warrior Ninjutsu Society er en civil organisation og vi er en civil træningsgruppe.
Ninjutsu har historiske rødder i kamp og overlevelse, og vi studerer derfor også strategi, bevægelse og beslutningstagning i pressede situationer. Det sker som en del af den traditionelle træning – ikke som militær uddannelse.

Hvor mange træner i jeres træningsgruppe?

Vi er typisk 10–15 aktive elever. Alle træner sammen – både nye og erfarne. Aldersmæssigt er de fleste over 25 år, og mange har job og familie. Fremmødet kan variere fra gang til gang, men gruppen er stabil over tid.

Om træningen

Er træningen meget hård?

Træningen er seriøs, men ikke brutal. Tempoet er kontrolleret, og der er fokus på teknik, samarbejde og kropsforståelse – ikke rå styrke eller udmattelse. Den fysiske belastning tilpasses løbende.

Hvem kan træne hos jer?

Træningen er for voksne og unge voksne, der trives i et voksent træningsmiljø. Vi optager som udgangspunkt elever fra ca. 15 år, hvis modenhed og opbakning hjemmefra er til stede. Vi har ikke børnehold.

Træner begyndere og øvede sammen?

Ja. Det er en bevidst del af vores træningsform. Instruktøren tilpasser indhold og tempo, så alle kan være med. Nye forventes ikke at kunne noget på forhånd.

Træner I med våben?

Ja, som en naturlig del af træningen anvender vi forskellige træningsvåben klassiske som moderne.. Alt foregår kontrolleret og med fokus på sikkerhed.

Hvis jeg har trænet en anden kampsport før – er det et problem?

Nej. Tidligere erfaring kan være en fordel, hvis man er åben for at lære en anden tilgang og træningskultur. Mange af vores elever har erfaring fra andre discipliner.

Er træningen selvforsvar?

Træningen indeholder elementer, der kan styrke din evne til at håndtere pressede situationer, men vi tilbyder ikke selvforsvarskurser. Fokus er langsigtet udvikling frem for hurtige løsninger.

Opstart og introforløb

Hvornår kan man starte?

Vi optager nye elever to gange om året:

Januar–februar

August–september

Nye starter samlet i et introforløb for at sikre en god og rolig opstart.

Hvordan foregår et introforløb?

Introforløbet varer typisk 4–6 uger. Du deltager i den almindelige træning sammen med holdet og introduceres gradvist til træningsform, etikette og grundprincipper. Der er ingen prøver eller tests.

Koster det noget at komme og prøve?

Nej. Du er velkommen til at deltage i introforløbet uden betaling. Herefter tager vi en rolig dialog om eventuelt medlemskab.

Instruktørerne forbeholder sig ret til at afvise deltagere, hvis træningsformen eller miljøet ikke er det rette match.

Organisation og rammer

Har I et gradueringssystem?

Ja. Vi følger Bujinkans Kyu- og Dan-system. Der afholdes ikke formelle gradueringer. Grader tildeles løbende ud fra instruktørens vurdering af den enkelte elevs udvikling.

Hvem står for undervisningen?

Undervisningen varetages af instruktører med mange års erfaring. 

Er der andre aktiviteter end træning?

Træningen er det centrale. Der kan forekomme enkelte seminarer eller sociale arrangementer, men deltagelse er frivillig.

Hvordan kontakter man jer?

Kontaktoplysninger findes på hjemmesiden. Vi besvarer henvendelser personligt og informerer om næste introperiode.

Bemærk

Vi er en lille klub med fokus på kvalitet, kontinuitet og fællesskab. Træningen er ikke for alle – men for dem, der søger en seriøs og langsigtet praksis i rolige rammer.

Introdage i Køge gruppen

Introdage for nye interesserede i Køge med opstart kun 2. eller 23. februar

Ved deltagelse på en af introdagene får du adgang til et gratis introforløb frem til påske, så du i trygge rammer kan mærke, om træningen er noget for dig.

Målgruppe: Træningen er tilrettelagt for voksne
Opstart: 2. februar eller 23. februar
Tid: Mandag kl. 18.00
Sted: Ravnsborghallen, Ravnsborgvej 3, 4600 Køge
Beklædning: Tøj og sko, du kan bevæge dig frit i
Pris: Gratis introforløb

Du behøver ikke være i topform – træningen tilpasses niveau og erfaring.

Anvend vores kontaktformular for tilmelding.