Velkommen som Elev i Århus Ninjustu Klub

Som Elev i klubben er dine første opgaver:

- At lytte og være nysgerrig
- Altid være engageret i træningen
- At have respekt og tillid til din (Uke) træningspartner
- At du møder op til træningen er en selvfølge

Træningen består i nærkamp, overlevelse, førstehjælp, filosofi og masser af personlige udfordringer.

I starten er alt kaos og forvirring og usikkerhed men med tiden ser du mere og mere lyset for enden af tunnelen.

Som junior elev, bærer du et hvidt bælte ( 10 Kyu ) hvor du gennemgår en prøveperiode for både dig og din instruktør.

Herefter bærer du et grønt bælte som ikke skal ses som en slags belønning, men en indikation på, at du nu er accepteret og har et ønske om at forsætte dit studie.

Du har meget lidt viden om denne kampkunst i starten uanset baggrund, derfor er det meget vigtigt, at du lytter til din instruktør og ikke drager dine egne konklusioner, da der findes meget misinformation derude, f.eks. internettet.

Når dette er sagt, byder undervisningen på læring af de Ni traditioner.

Her bliver du bl.a. undervist i :

- Slag, spark
- Kastetekniker
- træning med bl.a.( Hanbo:90cm), ( Bo-stav: 180cm)
- Klingevåben ( Sværd ),kniv ( Tanto), spyd ( Yari) og hellebard ( Naginata)
- Skydevåben som pistol og gevær
- Kæder , reb, snor som f.eks. ( Kusari Fundo)
- Overlevelsesfærdigheder på mere en én måde
- Faldtekniker og rullefald og ( Ukemi)
- Brug af hverdagsting til forsvar

Dette er kun en meget lille del af hvad du vil opleve igennem din træning.

Træningen foregår fra kl. 19.00 - 20.30:

Tirsdag (udendørs uanset vejr)
Torsdag (indendørs)


Det forventes, at du med tiden til at starte med selv medbringer eller fremstiller dine egne træningsværktøjer som:

Bo - Hanbo - Sværd - Tanto - Kusari fundo

Samt møder op i Træningsdragt ( Sort Gi) og sko ( Tabi) samt dit bælte.

Efter regelmæssig træning og ca. 5-6 år, kan du modtage graden (1 Dan) Men Husk alt afhænger af dig og din tilstedeværelse og engagement i træningen

Igennem klubben og Shadow Warrior Bujinkan Danmark, får du også muligheden for at deltage på seminarer i DK såvel som i udlandet.

Her undervises der af selveste Hr. Brinley Morgan som besidder graden 15. Dan og som har viet sit liv til denne livslange og fantastiske kampkunst. Han har trænet direkte under Soke Hatsumi Masaaki (34. Stormester i de Ni Traditioner)

Læs mere om dette på Shadow Warrior Bujinkan Danmark webside.


Kontigent : 600Dkr./Kvartalsvis samt 550Dkr. til Shadow Warrior Bujinkan Danmark.

Seminar cost: Ca. 1200 - 1500,- afhængigt af træningssted og transport ( Men alle penge værd)

Vi glæder os til at se dig !